Festival for pilfingre i alle aldre med Katvig
Kom med Katvig på festival
Det er lidt af en verdenssensation, når verdens første CO2-neutrale musik- og oplevelsesfestival, CO2PENHAGEN, løber af stablen weekenden den 5.-6. september med Katvig som leverandør af energi.
Over en hel weekend vil Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby syde og boble af musik, aktiviteter og eksperimentarium for de yngste pilfingre såvel som de ældre. Og alle aktiviteter vil være 100% CO2-neutrale
»CO2PENHAGEN Festival bliver et vildt og spændende univers, hvor man kan høre fantastisk musik, rode med spændende robotter, spille soldrevne fodboldspil, se de nyeste elbiler og meget, meget mere. Festivalen bliver en rigtig familieevent hvor man ud over at have det sjovt sammen kan lære en masse om klimavenlig teknologi og selv prøve hvordan man kan blive CO2-neutral,« fortæller Vigga Svensson der selv vil hoppe på cyklerne på scenen og producere energi til de mange musikere der tæller populære danske og udenlandske navne fra Duné til Camille Jones, Szhirley, Mercury Rev, Grand Avenue og mange, mange flere.
Festivalen er åben lørdag d. 5 og søndag d. 6. september, begge dage fra 12-02.
Børn under 12 kommer gratis ind i selskab med en voksen. Der er gratis transport til festivalen med Bus 150S fra Nørreport.
Billetter kan købes via billetlugen: www.billetlugen.dk/musik/8159/
Læs mere om festivalen på hjemmesiden www.co2penhagen.com