Translate this article to English via Google
VIGGA HAR FÅET FLERTAL PÅ CHRISTIANSBORG!!!
Vigga har altid tilstræbt en så bæredygtig produktion som muligt, men kan se hvordan en vis inerti er ved at sætte sine tydelige præg på folk der beskæftiger sig med økologi og bæredygtighed. Og det er hun rigtig ked af. En økologisk og bæredygtig produktion er ikke blot er en gevinst for miljøet og sundheden, men også en nødvendighed for at de kommende generationer kan få de samme muligheder som vi har fået.
Vigga har gennem længere tid overvejet hvad der ville kunne gøre en forskel og er kommet frem til fem forslag der mærkbart vil ændre vilkårene for miljørigtig tøj-produktion. Eller for at sige det på en anden måde, hvis der ikke sker noget risikerer vi at økologi og bæredygtighed bliver en fuser, både fordi det er for dyrt for producenter som os, og fordi det på mange områder er for besværligt.
Vigga har i første omgang kontaktet politikerne i håb om at i hvert fald fem forslag kan blive til noget, og det ser ud som om det har båret frugt, et politisk flertal bakker op om Viggas idéer.
Hvis du har du lyst til at vide mere kan du se et referat af forslagene nedenunder eller læse mere om hvad Vigga mener om emnet idagens udgave af Berlingske Tidende.
http://www.business.dk/article/20090424/detail/704230138/
VIGGAS FEM FORSLAG
1)
Øget kendskab til miljømærker
Når man omlægger hele sin produktion for at redde menneskeliv i Indien og Kina og spare klimaet, er det eneste bevis overfor forbrugerne en lang række mærker. Men ingen kender til mærkerne og de er utrolig dyre. Det er absurd. Vigga har selv fået lavet en analyse af sine kunders kendskab til mærker som Blomsten, Svanen og Øko-tex og kun ganske få vidste hvad de stod for. Det er en bombe under al bæredygtig produktion. Især når finanskrisen viser tænder.
Vi har brug for at politikerne tager ansvar og sætter sig nogle mål for hvor mange danskere der skal kende til mærkerne. Der skal oplysningskampagner til som så samtidig kan give borgerne information og viden om hvorfor det er vigtigt at de handler økologisk og bæredygtigt.
2)
Et mere generelt miljømærke
Et usympatisk billede er ved at tegne sig på den bæredygtige scene. Store koncerner misbruger behovet for at tænke grønt. De omlægger typisk få procenter af produktionen til at være mere skånsom ved miljøet, og lader de enkelte bæredygtige produkter være ansigtet udadtil. Vi har brug for anerkendelse til de firmaer der rent faktisk tænker på miljøet, for eksempel ved at udgive et generelt miljømærke til de firmaer der for eksempel gennem et grønt regnskab kan bevise at hele deres produktion overordnet er bæredygtig. Ligeledes risikerer man alvorlige problemer når det går op for forbrugeren at økologi og klimahensyn ikke altid fælges ad, men tværtimod ofte er direkte modstridende. Vi kan ikke tåle at tabe befolkningens velvilje på gulvet, men må i det mindste puste til en begyndende diskussion om prioriteter.
3)
Incitamenter til en bæredygtig produktion
25 procent af alle sprøjtemidler går til bomuld. Man bruger agent orange, kendt fra Vietnamkrigen, på markerne. Det ødelægger alt grundvand. 3 millioner landarbejdere får akutte forgiftninger om året. 40.000 af dem dør. Men dem der så benytter sig af økologisk bomuld bliver straffet voldsomt økonomisk. Og bomulden er kun ét eksempel af mange. I stort set alle led i en bæredygtig produktion bliver man straffet økonomisk. Derfor burde det heller ikke være dem der går forrest i kampen for en bæredygtigt samfund der bærer bevisbyrden. Det er voldsomt omkostningsfuldt at leve op til kravene fra de forskellige miljømærker, det er meget dyrt at få dem og da meget få kender dem kræver det et dyrt markedsføringsarbejde overhovedet at få anstrengelserne ud.
Der burde nedsættes et udvalg der kan undersøge hvordan man fra statens side kan skabe incitamenter til en mere bæredygtig produktion. Det kan for eksempel være ved afgifter på store mængder ftalater eller afgifter på bomuld der er dyrket ved brug af agent orange. Eller det kan være ved omvendt mærkning, for eksempel ved at man ikke må sælge sundhedsfarligt tøj uden at det tydeligt fremgår af emballagen.
4)
Momsdifferentiering på sundt tøj
Lige nu er det usundeste tøj det billigste, samme tendens som vi også ser med fødevarer. Det skal vi have ændret hvilket vil kunne medføre en adfærdsregulering i en mere miljørigtig retning. Med tøj er prisen for miljøet dog endnu højere end ved fødevarer, konventionel produktion af tøj sviner uhørt meget i miljøet og hos forbrugeren.
5) Øget forskning i ricisi
Der er ingen der fuldt ud kender omfanget af de skader man pådrager sig ved at bære tøj der indeholder kemikalier, tungmetaller, farvestoffer og lignende, men nylige tests har vist at det kan have katastrofale konsekvenser for blandt andet forplantningsevnen.
Der skal bruges langt flere midler på forskning i tøj og de problemer der ligger i de farvestoffer, kemikalier og andre farlige ting der bliver puttet i tøjet. Ligeledes skal der ydes støtte til forskning i mere sikre, sunde og grønne metoder til produktion af tøj.